RÅDGIVNING OG VURDERING AF RISIKOTRÆER
Alle ejere og/eller ansvarlige for træer skal sikre tilsyn af de træer, der står langs offentlige veje, på eller ved offentlige arealer. Her samarbejder vi med gartnere, vej & park afdelinger samt landskabs- og kirkegårdsforvaltere for at sikre, at de store træer ikke udgør en forudsigelig risiko.
Årsager til råd og svamp
Der kan være flere årsager til at træer udvikler sig til risikotræer. Det kan være på grund af en svag eller dårlig vækstform i stammen eller grenene, så de har en høj risiko for, at de flækker i stormvejr. En anden årsag til risikotræer er angreb af nedbrydende svampe eller sår og skader, der med tiden har svækket træet.
Få en risikovurdering
Fældning og beskæring af træer kræver know-how for at undgå person ulykker samt skader på huse, haven, veje og andre ting, der står i farezonen, hvis træet skal beskæres eller fældes. Derfor tilbyder jeg rådgivning og udarbejder en risikovurdering samt giver gode råd og vejledning om beskæring eller udarbejder et tilbud på opgaven. Det er altid bedre at være sikret og godt forberedt end at sige ups … var træet virkelig så dårligt.